Energinet Systemansvar A/S — Financial report

CVR 39314959

Latest financial period

2025 • 2025-01-01 • 2025-12-31 • entity • DKK • 4448566000 • 145396000 • 8265000 • 11746561000 • 137999000 • 466

Financial history

2024 • 2024-01-01 • 2024-12-31 • entity • DKK • 4042929000 • -93885000 • 1402000 • 9504482000 • 129734000 • 443
2023 • 2023-01-01 • 2023-12-31 • entity • DKK • 4628750000 • -77519000 • 2076000 • 7696154000 • 128331000 • 386
2022 • 2022-01-01 • 2022-12-31 • entity • DKK • 5964860000 • 14504000 • 7999000 • 6422165000 • 126255000 • 344
2021 • 2021-01-01 • 2021-12-31 • entity • DKK • 3501221000 • 8496000 • 5527000 • 2546780000 • 118256000 • 319
2020 • 2020-01-01 • 2020-12-31 • entity • DKK • 1903136000 • 1927000 • -364000 • 1352563000 • 102729000 • 219
2019 • 2019-01-01 • 2019-12-31 • entity • DKK • 1354303000 • -227474000 • -177757000 • 736361000 • 4546000 • 194
2018 • 2018-02-05 • 2018-12-31 • entity • DKK • 1791160000 • 105548000 • 82303000 • 953597000 • 182303000
2018 • 2018-01-01 • 2018-12-31 • entity • DKK • 1791160000 • 105548000 • 82303000 • 953597000 • 182303000 • 170
2017 • 2017-01-01 • 2017-12-31 • entity • DKK • 1581090000 • 78036000 • 56896000 • 417078000 • 100000000

Annual report highlights

primary activities • 5.1 Hovedaktivitet Selskabet udøver systemansvarlig virksomhed for elektricitet og gas. Selskabet har det overordnede ansvar for at opret-holde forsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende el- og gasforsyningssystem i henhold til gældende lovgivning samt en effektiv systemdrift. • entity
management review • Beløb i TDKK 2025 2024 2023 2022 2021 Resultat Nettoomsætning 4.448.566 4.039.979 4.346.343 5.964.860 3.501.221 Over-/underdækning - el 152.684 571.430 182.661 367.676 -350.001 Over-/underdækning - gas -91.977 48.673 47.916 376.871 -9.542 Resultat af primær drift 145.396 -93.885 -77.519 14.504 8.496 Resultat af finansielle poster -134.706 95.853 80.340 -5.580 -3.057 Årets resultat 8.265 1.402 2.076 7.999 5.527 Balance Anlægsaktiver 957.751 755.243 497.609 15.587 15.587 Omsætningsaktiver 10.788.810 8.587.239 7.198.545 6.406.578 2.531.193 Balancesum 11.746.561 9.342.482 7.696.154 6.422.165 2.546.780 Rentebærende gæld -5.275.928 -2.769.228 -1.964.293 -2.382.180 -503.404 Over-/underdækning - el 751.773 599.089 27.659 -229.021 -596.699 Over-/underdækning - gas 80.818 172.795 124.122 239.205 -137.664 Egenkapital 137.999 129.734 128.331 126.255 118.256 Investering i immaterielle anlægsaktiver 416.958 417.900 623.855 0 0 Nøgletal i pct. Soliditetsgrad 1 1 2 2 5 Antal medarbejdere Gennemsnitligt antal beskæftigede 466 443 386 344 319 Nøgletal Egenkapital *100 Soliditetsgrad: Balancesum Rentebærende gæld: Summen af rentebærende tilgodehavender og gældsforpligtelser 5.2 Udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold Energinet Systemansvar A/S er pr. 1. januar 2025 underlagt en indtægtsrammeregulering, med fokus på aktiviteternes evne til at skabe et positivt økonomisk resultat på bundlinjen. Et økonomisk resultat, som vil blive overført til egenkapitalen, med hen-blik på konsolidering eller tilbagebetaling til forbrugerne, hvis Energinets ejer tager en aktiv beslutning om dette. Indtægts-rammeregulering sætter et øvre loft for tarifopkrævningen, og et tilhørende effektiviseringskrav sikrer at Energinet Systeman-svar A/S løbende optimerer driften. Principperne svarer i store træk, til de allerede gældende i transmissionsselskaberne. Resultatet for Energinet Systemansvar A/S udgør i 2025 et overskud på DKK 11 mio. før skat. mod et resultat på DKK 2 mio. i 2024. Overskuddet svarer til den regulatoriske forrentning af egenkapitalen. Selskabet er underlagt tilsyn fra Forsyningstilsynet, som kan træffe afgørelse om ændringer til indtægtsgrundlaget ved-rørende 2025. En tilbagemelding herpå forventes ultimo 2026. Energinet Systemansvar A/S er, i lighed med Energinets transmissionsselskaber, underlagt en indtægtsrammeregulering. Selvom Energinet Systemansvar A/S grundlæggende er reguleret på samme måde som transmissionsselskaberne, adskiller visse elementer sig. Blandt andet omfatter reguleringen for Systemansvaret en særskilt forretningsplan, der beskriver de akti-viteter og omkostninger, selskabet forventer at søge tillæg for. For disse områder stilles der krav om at indhente energifaglige vurderinger, som skal godkendes af Energistyrelsen. Da Energinet Systemansvar A/S endnu ikke har aflagt nogle regulatoriske regnskaber, og dermed ikke har modtaget afgørelser som kan hjælpe med at tolke regulators udmøntning af reguleringen, er der en risiko i forbindelse med overgangen fra hvile-i-sig-selv reguleringen til indtægtsrammereguleringen. Den regulatoriske usikkerhed i forbindelse med overgangen skyldes blandt andet uklarhed om åbningsbalancen – den såkaldte basisramme. Den tager udgangspunkt i omkostningsniveauet for 2023 og de tillægsgivende aktiviteter, der er kommet til si-den. Der har været en betydelig vækst i Energinet Systemansvar siden 2023 blandt andet afledt af den grønne omstilling, IT-investeringer og øgede krav til fysisk og digital sikkerhed. Væksten indebærer en regulatorisk usikkerhed, men Energinet er af den overbevisning, at man har en god sag i forhold til opnå fuld dækning, da der er tale om nødvendige omkostninger. Andre eksterne omkostninger og personaleomkostninger er steget med DKK 208 mio. sammenholdt med 2024, når der tages højde for aktiveret tid på igangværende projekter. Stigningen kan henføres til energiposterne, som stiger med DKK 51 mio. samt en stigning i øvrige driftsomkostninger og personaleomkostninger på DKK 157 mio. Sidstnævnte vedrører øget drift på IT-området, blandt andet til understøttelse af digital sikkerhed. Energiomkostninger er primært forøget som følge af øgede omkostninger til udenlandsforbindelsen til Sverige samt proces-energi som følge af et højere flow på Baltic Pipe-forbindelsen. Omkostningerne til reserver og systemydelser – som er afgø-rende for at sikre forsyningen – påvirkes af flere modsatrettede forhold. Idriftsættelse af kraftværksblokke trækker omkost-ningerne op, mens lavere priser på automatiske og frekvensstyrede reserver trækker dem ned. Resultatet for Energinet Systemansvar A/S vurderes at være tilfredsstillende. Underdækning og tariffer på el-systemansvar En underdækning (difference) er udtryk for Energinets mellemværende med forbrugerne. En underdækning er et tilgodeha-vende, som øger de fremadrettede tariffer, når den opkræves. El-systemansvar startede 2025 med en underdækning på DKK 599 mio., som i løbet af året er forøget med DKK 155 mio. Periodens underdækning er primært påvirket af følgende forhold • I forbindelse med, at Energinet indtrådte i et fælles europæisk system for balancering, kaldet PICASSO, har der været en ny tarifmetode undervejs for afregning til aktører. Denne metode blev først implementeret den 18. marts, og indtil da dækkede Energinet balanceringsomkostningerne. Omkostningerne til balanceringsenergi har været DKK 480 mio. højere end forventet, hvilket har medført tilsvarende underdækning. • Den interne forrentning af henlagte flaskehalsindtægter er, med baggrund i afgørelser fra Forsyningstilsynet, flyttet fra Systemansvar A/S til Eltransmission A/S med tilbagevirkende kraft fra 2023. Dette har betydet forøget underdæk-ning på systemtariffen for Systemansvar A/S på DKK 215 mio., som modsvares med en tilsvarende overdækning i El-transmission A/S • De opkrævede systemtariffer blev lavere end forventet i forbindelse med fastsættelsen af tariffen, som følge af la-vere forbrug fra nye forbrugsformer som datacentre og Power-to-X-anlæg. Underdækningen er på baggrund heraf forøget med 65 mio. • Modsatrettet er underdækningen reduceret ved at omkostningerne til systemydelser og reserver har været på et lavere niveau end forventet. Disse er DKK 278 mio. under niveauet i forbindelse med tariffastsættelsen grundet la-vere priser til automatiske- og frekvensstyret reserver, hvor der er set en stor tilstrømning af nye aktører. • Flaskehalsindtægter reducerer ligeledes underdækningen med DKK 332 mio., da de dækker et større omkostnings-grundlag for Systemansvar A/S end det var forventet i tarifgrundlaget. Det samlede tilgodehavende hos forbrugerne udgør DKK 754 mio. pr. 31 december 2025. Energinet udmeldte i midten af 2025 et tarifloft, der skal sikre stabile fremtidige tariffer. Energinet har i afgørelse fra Forsy-ningstilsynet fået tilladelse til at indregne opsparede indtægter fra udlandsforbindelser lineært over de kommende 5 år. Dette er medvirkende til at holde eltariffen stabil og på et lavere niveau end det nuværende. Der forventes at blive indregnet DKK 3,5 mia. over de kommende år med henblik på reduktion af tariffen. Underdækning og tariffer på gas-systemansvar Gas-systemansvar startede 2025 med en underdækning på DKK 173 mio., som i løbet af året er reduceret med DKK 94 mio. Dette skyldes, at der i tarifferne for 2025 har været indregnet en delvis afvikling af underdækningen. Afviklingen af underdæk-ningen har været højere end forventet, hvilket primært skyldes højere kapacitetstarifindtægter. Det er særligt i 4. kvartal, at indtægterne været højere end forventet, hvilket skyldes en meget høj udnyttelse af Baltic Pipe-kapaciteten afledt af priser som i perioden har været meget konkurrencedygtige sammenholdt med priserne i Tyskland for tilsvarende ydelser. Det samlede tilgodehavende hos forbrugerne udgør pr. 31. december 2025 således DKK 79 mio. Der er i tarifferne for 2025/2026 indregnet fuld afvikling af underdækningen, og beløbet forventes derfor afviklet med udgangen af 2026. Investeringer Energinet Systemansvar A/S har investeret for i alt DKK 417 mio. i 2025, hvilket primært kan henføres til IT-investeringer i et nyt driftsfundament og balanceringsprogrammet Nordic Balancing Model. I 2024 udgjorde de samlede investeringer DKK 418 mio. 5.2.1 Årets resultat i forhold til det forventede resultat for 2025 Årets resultat på DKK 11 mio. før skat er på niveau med det forventede resultat før skat på DKK 0-30 mio., som blev ud-meldt i forbindelse med aflæggelsen af årsrapporten for 2024. 5.3 Aktiviteter i 2025 Danmarks grønne ambitioner og den geopolitiske udvikling kræver, at energiinfrastrukturen udbygges og moderniseres i et højt tempo, uden at det går på kompromis med den høje forsyningssikkerhed. Energinet spiller en central rolle i om-stillingen, og er dybt engageret i, at vi lykkes som samfund. Det forudsætter, at vi er effektive og handlekraftige, sikrer økonomisk balance gennem effektiv drift og stabile tariffer, og bygger energisystemet på stærke data og digitalisering. Og vi skal turde tænke nyt for at løse udfordringerne i den grønne omstilling. Med afsæt i vores strategi og tre kerneopgaver – sikker forsyning, pålidelig infrastruktur og effektive markeder – giver vi her et indblik i årets vigtigste aktiviteter og projekter. SIKKER FORSYNING Danmark har i 2025 haft en høj forsyningssikkerhed, både for gas og el. På elområdet har danskerne oplevet meget få afbrydelser – kun 49 sekunder mod et mål på max 120 sekunders afbrud – dvs. ikke leveret energi, som Energinet er ansvarlig for, opgjort som sekunder svarende til et fuldstændigt afbrud for hele Danmark. Forsyningssikkerheden er høj, men vi ser stigende udfordringer med systemets stabilitet. Energinet arbejder både stra-tegisk og operationelt for at styrke modstandsdygtigheden og evnen til hurtigt at genoprette systemet efter hændelser. Arbejdet omfatter tekniske tiltag, organisatorisk kapacitet og læring fra internationale hændelser som den store strøm-afbrydelse på Den Iberiske Halvø i april 2025. Styrket sikkerhed om Danmarks kritiske infrastruktur Truslerne mod samfundets kritiske funktioner er vokset markant og blevet mere komplekse. I 2025 har de vist sig tyde-ligt – blandt andet gennem hybride angreb i form af droner over kritisk infrastruktur i Europa. Det aktuelle risikobillede betyder, at beredskabsniveauet fortsat er forhøjet. Vi er aktuelt på gult niveau og har tidligere kortvarigt været i orange, hvilket har skærpet fokus på digital såvel som fysisk sikring. I marts trådte en ny lov om styrket beredskab i kraft, som implementerer EU’s direktiver NIS2 og CER. Loven stiller om-kring 700 krav til aktører som Energinet og skærper forventningerne til både fysisk og digital sikkerhed – herunder sik-kerhedsgodkendelser, netværkssegmentering og øget fysisk sikring af el- og gasanlæg. Energinet arbejder målrettet på at implementere lovens krav i hele organisationen. Vi har skærpet fokus på både fysisk og digital sikkerhed og arbejder ud fra en integreret tilgang, hvor de to områder kobles tæt sammen. To komplemen-tære strategier understøtter indsatsen og forankrer sikkerhed som et centralt område i vores arbejde. Herudover er der igangsat modernisering af IT- arkitektur, der skal sikre fremtidens behov for databeskyttelse og systemrobusthed. Det giver et solidt afsæt for at håndtere de stigende risici. Ny platform styrker (forsynings)sikkerheden Energinet har taget et vigtigt skridt mod fremtidens energisystem med idriftsættelsen af en ny platform for operativ teknologi, der driver energinettet i realtid. Platformen, som blev sat i drift 1. juli, er bygget på moderne teknologier og designet til at håndtere både den stigende kompleksitet i elsystemet og de voksende krav til cybersikkerhed. Projektet er nu i mål med første fase, og de kommende år vil Energinets kontrolcenter gradvist flytte sine forsyningskritiske IT-services over på den nye platform. Det sikrer en robust og fleksibel teknisk infrastruktur, der kan følge med den grønne omstilling og beskytte mod fremtidens trusler. Forsyningssikkerhed handler også om balance For at holde balancen i et stadig mere vejrafhængigt elnet arbejder vi på at øge fleksibiliteten hos producenter og for-brugere. De kan tjene penge på at regulere deres produktion og forbrug, og dermed levere de reserver, vi kalder sy-stemydelser – et behov, der ventes at stige med cirka 150 % frem mod 2040. I 2025 indkøbte vi i gennemsnit 1.500 MW reserver hver time i året til en samlet pris på 2,1 mia. kr. – et fald fra 2,5 mia. kr. året før. Det skyldes især markedsudviklingen og dynamisk dimensionering, en ny metode baseret på AI og machine learning, som gør det muligt at tilpasse mængden af reserver til det aktuelle behov i stedet for at købe faste mængder. Det er en gamechanger, fordi vi kan holde balancen uden at betale for kapacitet, der ikke er nødvendig. Det skyldes også en stor tilgang af nye aktører. I 2025 år blev 744 nye anlæg prækvalificeret til at levere reserver (sy-stemydelser) til Energinet. Det er ny rekord, og en 20-dobling i forhold til 2023, samt en fortsættelse af trenden fra 2024. Derudover har 59 eksisterende anlæg fået genfornyet deres godkendelse til at levere systemydelser, så det sam-lede antal prækvalifikationer i 2025 var 744. Det er fx batterier i forskellige størrelser, der i stor stil finder vej til system-ydelsesmarkederne, og der er nu ~200 MW prækvalificeret på tværs af Danmark. Energistyrelsen forventer, at den dan-ske batterikapacitet vil være steget til 4 GW i 2030. PÅLIDELIG INFRASTRUKTUR Den grønne omstilling og en sikker forsyning kræver et markant stærkere elnet – men vejen dertil er ikke uden dilem-maer. Efterspørgslen på nettilslutning er gennem flere år steget eksplosivt, og mange steder er kapaciteten allerede udnyttet til grænsen. Særligt store grønne projekter og nye teknologier som batterier driver udviklingen – alene på ét år er antal-let af ansøgninger om batterianlæg tredoblet. Men vi ser i stigende grad også, at indmeldte projekter annulleres, blandt andet på grund af usikre markedsforhold. Tallene taler deres tydelige sprog: Antallet af nye tilslutningsprojekter, der venter på en screening for, hvordan og hvornår de kan komme på elnettet, er vokset fra 65 i 2023 til 124 i 2025, men samtidig er antallet af aflyste projekter mere end fordoblet til 51 i år. Ser vi på kapacitet – altså den samlede mængde strøm, projekterne kan udveksle – bliver udviklingen endnu mere markant: I år er der meldt 8.200 MW produktion og 20.200 MW forbrug ind til screening, mens der i 2025 er aflyst 4.500 MW produktion og 4.900 MW forbrug, som er ind-meldt til Energinet i årrækken 2022 – 2025. Det skaber en dynamisk situation, som gør det svært at planlægge elnetudbygning. Ét projekts fremtid afhænger nemlig ofte af andre projekter, fx om et datacenter realiseres og kan aftage strømmen fra en lokal solcellepark – hvis ikke skal der laves helt andre udbygninger af elnettet. Når grundlaget flytter sig så hurtigt, bliver planlægningen både tidskræ-vende og ineffektiv. Herudover er lange myndighedsgodkendelser – ofte over 700 dage mod de 90 dage, der er målet i bekendtgørelsen om miljøscreeninger – med til at presse tidsplanerne. En mangedobling i efterspørgslen efter nettilslutning, udskydelser fra opstillere af sol- og vindprojekter, stigende sags-behandlingstider, leverandørudfordringer og Energinets egne vanskeligheder med at sikre den nødvendige fremdrift sænker tempoet og forsinker udbygningen. Vigtige skridt til hurtigere nettilslutning Uanset vilkårene har Energinet et medansvar for, at udbygningen af elnettet går for langsomt. Derfor tager vi nye skridt for at imødekomme udfordringerne og gøre nettilslutning hurtigere, enklere og mere effektiv for de aktører, der gerne vil kobles på transmissionsnettet. Det gør vi generelt i dialogen myndighederne med henblik på at sikre effektive myn-dighedsprocesser, og i samspillet med de aktører, der er afhængige af at koble deres produktion eller forbrug på elnet-tet. Vi udvikler en ny model for prioritering af projekter, der erstatter ”først-til-mølle” med krav til projektmodenhed og netudnyttelse. Det skal være med til at sikre, at modne projekter, der udnytter det eksisterende net bedst, kommer først i køen. For aktørerne betyder det større forudsigelighed og mulighed for at påvirke processen ved at opfylde klare kriterier. Modellen forventes implementeret 1. februar 2026. Vi undersøger også nye veje til nettilslutning, hvor producenter og forbrugere, der ønsker at blive koblet på elnettet, kan overtage opgaver som fx arealforberedelse og tilladelser. Det kan reducere flaskehalse og gøre det muligt at starte anlægsarbejdet tidligere. Initiativet er i en fælles udviklingsfase og skal sikre, at ressourcer bruges klogt og værdien for samfundet maksimeres. Energinet og partnerne bag samarbejdet - VE-udviklere, store elforbrugere og erhvervsorgani-sationer - har i december 2025 udgivet et fælles forpligtelsespapir, og forventer i 2. kvartal 2026 at fremlægge helt kon-krete forslag til nye arbejdsdelinger, der kan implementeres. Samtidig foreslår vi, at Energinet overtager ansvaret for etablering af harmoniske filtre i elnettet – en opgave, der hidtil har ligget hos den enkelte aktør. Harmoniske filtre fjerner elektriske forvrængninger fra sol, vind og kabler og er afgø-rende for elkvalitet og forsyningssikkerhed. Når opgaven samles hos Energinet, får aktørerne en enklere proces, hurti-gere nettilslutning og færre individuelle investeringer. Samtidig sikres systemdriften bedre, og samfundet kan opnå en gevinst på ca. 4 mia. kr. frem mod 2035. Vi udvikler en ny metode i 2026 og forventer fuld implementering i 2027. Nye regler gør samplacering og overplanting muligt Et andet tiltag til optimering af infrastrukturen trådte i kraft 1. december 2025, da Forsyningstilsynet godkendte de tek-niske krav til samplacering og overplanting, som Energinet har udviklet. Det gør det muligt at samle forbrugs-, produkti-ons- og energilageranlæg bag samme måler, hvilket reducerer behovet for netudbygning og udnytter den eksisterende infrastruktur bedre. Kravene giver anlægsejere større designfrihed, mens Energinet sikrer de nødvendige egenskaber i tilslutningspunktet. Godkendelsen fjerner tidligere regulatoriske barrierer, og vores arbejde er blevet fremhævet som best practice over for andre europæiske regulatorer. Bedre rammer er afgørende for hastighed Energinet har spillet en central rolle i NEKST-arbejdsgruppen, regeringens nationale energikrisestab, som har haft til formål at finde løsninger på, hvordan elnettet kan udbygges hurtigere. Vores arbejde har bidraget til en politisk aftale, der giver mulighed for ekspropriation uden først at forsøge frivillige aftaler – og i særlige tilfælde tidligere ekspropria-tion for borgere, der er hårdt berørt. Det kan i mange situationer være en fordel for både lodsejer og Energinet, fordi det skaber klarhed, forudsigelighed og undgår langvarige forhandlinger. Aftalen sikrer også ens klageadgang ved nabo-retlige erstatninger og åbner for ekspropriation til erstatningsnatur. Det skaber en mere smidig og forudsigelig areal- og rettighedserhvervelse, som kan reducere forsinkelser i udbygningen af elnettet, når vi bygger. Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget ultimo 2025, og vil sidestille Energinet med øvrige offentlige anlægsmyndighe-der. Samtidig har Energinet med sin deltagelse i NEKST-arbejdsgruppen bidraget væsentlig til anbefalingen om at fjerne den danske overimplementering af EU’s miljøvurderingsdirektiv. Hidtil har kabel- og stationsprojekter som helhed været omfattet af screeningskrav, men fremover fritages det samlede projekt som udgangspunkt. Det er et vigtigt regulatorisk tiltag, som styrker vores evne til at gennemføre anlægsprojekter hurtigere. Vi skal dog fortsat screene enkelte dele af projekterne efter Miljøvurderingsloven, men vi forventer at omfanget bliver mindre, og at screeningsansøgningerne bliver mere afgrænset. En klar fordel for… • entity
recognition measurement uncertainty • Væsentlige regnskabsmæssige skøn og usikkerheder Økonomisk regulering Selskabet er pr. 01. januar 2025 blevet underlagt en indtægtsrammeregulering, som bl.a. indebærer, at der skal søges tillæg til de aktivitetsudvidelser. Dette indebærer i sagens natur en økonomisk risiko. Det vurderes at alle omkostninger er nødvendige og med baggrund heri forventes der en dækkende økonomisk ramme. Der er ikke hensat til tab. De samlede ansøgninger for perioden 2024-2025 er op-gjort til DKK 411 mio. Udover ovenstående er der en generel regulatorisk usikkerhed som følge årlige tilsyn og en ny regule-ring, hvor praksis ikke er udviklet. Systemydelser Selskabet har en verserende tvist vedrørende udbetaling af reguleret pris/cost plus og ikke-markeds-baseret belastningsomfordeling af automatiske frekvensgenoprettelsesreserver. I forbindelse med af-læggelse af årsrapporten 2025 er der foretaget en hensættelse, baseret på skøn samt historiske data. Selskabet har indgået en aftale om køb af systemydelser, som løber frem til august 2024. Aftalen om-fatter omkostninger til at bringe tre værker tilbage i driftsklar stand samt efterfølgende driftsomkost-ninger og reetablering. I forbindelse med aflæggelse af årsrapporten 2025 er der foretaget en indreg-ning baseret på modtaget revisorerklæring med økonomiopgørelse gennem hele forløbet. Selskabet har i 2025 ændret praksis, så mellemværendet indregnes netto under leverandører af varer og tjenesteydelser. Sammenligningstallene for Leverandører af varer og tjenesteydelser samt Tilgode-havender fra salg og tjenesteydelser er tilrettet på baggrund heraf. • entity
subsequent events • Der er ikke indtruffet begivenheder efter regnskabsårets udløb, som påvirker det retvisende billede af Energinet Sy-stemansvar A/S’s aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2025 samt af resultatet af selskabets aktivite-ter. • entity
subsequent events • Der er ikke indtruffet begivenheder efter regnskabsårets udløb, som påvirker det retvisende billede af Energinet Systemansvars aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2025 samt af resulta-tet af selskabets aktiviteter. • entity
contingent liabilities • Selskabet er som led i virksomhedens normale aktiviteter part i et antal retstvister. Der er samlet hen-sat DKK 274 mio. til verserende sager. Energinet-koncernens selskaber hæfter solidarisk for skat af koncernens sambeskattede indkomst m.v. Det samlede beløb fremgår af årsrapporten for Energinet SOV, der er administrationsselskab i forhold til sambeskatningen. Koncernens selskaber hæfter solidarisk for fællesregistrering af moms. • entity